Sådan lød meldingen fra den journalist, der interviewede mig på en uddannelsesmesse, da jeg gik i folkeskolen.
Baggrunden for hans udtalelse? At jeg holder på en kuglepen med fem fingre i stedet for de obligatoriske tre.
Samtlige mine fem fingre på højre hånd hungrer efter at komme til pennen og til tasterne. De hungrer efter den gode formidling.
Jeg har tidligere beskæftiget mig med formidling som vært på mit eget program på den lokale radiostation, da jeg i min tid i forsikringsbranchen skulle berolige desperate kvinder, der var landet i Mexico uden deres bagage, og jeg beskæftiger mig med formidling, når jeg som frivillig i Ventilen Århus er med til at skabe rammen om et værested for ensomme unge.
Resten af min krop brænder efter at møde nye mennesker og nye udfordringer. Og efter at blive bedre til at formidle. Jeg vil lære – og rigtig gerne om flermediel formidling.
Jeg glæder mig til at komme i praktik og tage fat. Med alle ti fingre.